- Troels Kløvedal, 1943-2018
Bequia 2024
Noget af det bedste ved vores langtur er, at der intet er som vi skal nå. Vi sejler derhen vi gerne vil og lader vind, vejr og sæsoner bestemme tidspunkt og destinationerne. Nogle gange sejler vi alene, andre gange på delebasis. Det betyder også at vi ikke planlægger for langt ud i fremtiden, men ser hvor vinden tager os hen.
Vi opdaterer derfor løbende vores planer. Og du kan herunder se hvilke togter som er planlagt.
Hold dig opdateret her på siden eller på vores sociale medier.
At krydse Atlanten er for mange en kæmpe drøm, noget uopnåeligt og en vild bedrift. Og at gøre sig fortjent til de røde shorts, er en ret stor ting i sejlerkredse. For det betyder, at man har krydset det 2. største ocean på kloden.
Så er du klar til at hoppe i de røde shorts med os, er vi klar til at dele oplevelsen sammen.
GRAN CANARIA - CAP VERDE - BARBADOS, 55 dage
2.860 sømil = 5.300 km
Påmønstring: 8. november 2023
Gran Canaria / Las Palmas
Afmønstring: 2. januar 2024
Caribien / Brigdetown, Barbados
0 ledige pladser - OPTAGET
Det bliver en helt særlig oplevelse at krydse Atlanten, hvor vi i ca. 14-18 døgn sejler non-stop i medvindssejlads og har alverdens muligheder for at fordybe os i gode samtaler, bøger, spil, solbadning, madlavning, slappe af i hængekøjen, refleksioner og ikke mindst tid til at øve sejlads, navigation, nattevagter mm.
Vi starter med at proviantere stort på Gran Canaria og sejler herefter til smukke Cap Verde hvor vi vil være i 10-14 dage for at forberede os godt på Atlanterhavs-krydset. Vi skal eftertjekke hele båden, reparere det der skal fikses og vi skal proviantere frugt, grønt og kød.
Der er meget der skal gøres og det er altid nemmere når man løfter i flok. Det bliver en hård og udfordrende tur, men helt sikkert også en helt igennem fantastisk oplevelse. Det at opleve den ultimative frihed og at mærke freden sænke sig over hele båden, bliver noget helt specielt.
Dette togt er ca. 5.300 km / 2.860 sømil = 572 timer = 23 dage på vandet ialt
Gran Canaria til Cap Verde
1600 km / 864 sømil
ca. 7 dage
Cap Verde til Barbados
3700 / 1.998 sømil
ca. 17 dage
Skibets fart -Vi regner med 5 knob
eller det der svarer til 222 km / 120 sømil pr. døgn.
Lad drømmen om at passere Panamakanalen gå i opfyldelse og kom med os, når vi tager på en eventyrlig sejlads gennem sluserne der løfter os fra Atlanterhavet ud i Stillehavet.
.
DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK - SAN BLAS ØERNE - PANAMAKANALEN - PANAMA CITY, 35 dage
Påmønstring: 12. april 2024
Den dominikanske Republik
Afmønstring: 17. maj 2024
Panama / Panama City
0 ledige pladser - OPTAGET
På dette togt skal vi igennem Panamakanalen, som ligger i det latinamerikanske land Panama. Kanalen er en af menneskehedens største og mest umulige bedrifter, nemlig bygningen af den 82 kilometer lange kanal, der viste sig at være et langt mere kompliceret projekt end blot at grave en rende. Panamakanalen anses som et af den moderne tids syv verdens vidundere. Den er intet mindre end et arkitektonisk mesterstykke.
Kanalen løber mellem Colón ved den Mexicanske Golf og Panama City ved Stillehavet og den fører gennem det betagende centralamerikanske landskabs frodige tropeklima med rigt dyre- og planteliv, og på stillehavssiden kulminerer kanalen med Panama Citys flotte skyline.
Vi starter dog i paradiet på Den Dominikanske republik. En tropisk perle. Her venter der os flødehvide caribiske strande, azurblåt vand, en afslappet stemning og palmer, der synes at svaje i takt med reggaemusikken. Tag et spring med os ind i et caribisk eventyr, hvor solen altid skinner og gæstfriheden er uovertruffen.
Fra Den Dominikanske Republik stopper vi på Aruba som er kendt for deres ørkenlandskab trods dens caribiske beliggenhed. Vi forventer også et stop i Colombiske Barranquilla som tilbyder kulturel mangfoldighed, festlig atmosfære og lokale retter som empanadas og arepas, inden vi sejler til San Blas øerne som har uberørt natur, er beboet af Kuna-folket der er kendt for deres tradiotinelle håndværk og unikke livsstil,
På denne tur garanterer vi at du får alt fra sus i maven, imponerende natur, livlige festvaller, lækker lokale køkkener og en oplevelse for livet.
Dette togt er ca. 1.600 km / 865 sømil = 170 timer = 10 dage på vandet ialt
Den Dominikanske Republik via Auruba & Colombia til San Blas øerne
950 km / 812 sømil
ca. 7-8 dage
San Blas øerne til Panama City
250 / 135 sømil
ca. 2 dag
Skibets fart -Vi regner med 5 knob
eller det der svarer til 222 km / 120 sømil pr. døgn.
Dette togt er noget udover det sædvanlige – der vil derfor være ekstra udgifter i forbindelse ved gennemsejlingen af Panamakanalen.
Tariffen (prisen) for at sejle igennem Panamakanalen afhænger af størrelsen på skibet. Men vi forventer at prisen i 2024 vil ligge på omkring 22.000,- som deles ligeligt mellem besætningen.
Stillehavet er jordens største af alle 5 verdenshave og for os er det virkelig at sætte kurs mod fjerne kyster.
Togtet er uden tvivl det største, vildeste og mest fanstastiske togt for os. At rejse rundt i Europa og sejle til Caribien er noget som er muligt for de fleste, men det er få forundt at sejle ud i Stillehavet og møde de fjerne og eksotiske kyster som vi kun har turde drømme om at komme til.
Et stillehavskryds lyder idyllisk, men kræver også en masse styrke, både fysisk og mentalt.
Så er du klar?
PANAMA CITY - GALAPAGOS - TUAMOTU ATOLLERNE - 83 dage
Påmønstring: 25. maj 2024
Panama / Panama City
Afmønstring: 16. august 2024
Fransk Polynesien / Tuamotu Atollerne
0 ledige pladser - OPTAGET
På vej til Tuamotu Atollerne besøger og udforsker vi Galapagos der har status som naturreservat, og også er hjemsted for en masse fantastiske plante- og dyrearter, som ikke findes noget andet sted i verden. Vi forventer at bruge ca. 2 uger her.
På vej videre ud i Stillehavet er vejrforholdene stabile med en jævn sydøst passatvind der skal skubbe os over Stillehavet.
Efter godt 23-28 dage på havet uden at se land men derimod masser af vand, rammer vi Atol-gruppen Tuamotu i Fransk Polynesien. Her skal vi nyde land under fødderne igen, hike, udforske den frodige natur og opleve autentisk polynesisk kultur.
Derudover vil der være masser af tid til at øve sejlads, navigation og have nattevagter mens vi er på havet.
Afmønstring vil være ved Tuamotu Øerne, men hvilken ø kan vi ikke vide med sikkerhed og du skal derfor være indstillet på at tilkøbe en indenrigsbillet kort før afmønstring. Denne fleksibilitet skal du altid påregne på vores togter, da de kun er vejledende.
Dette togt er ca. 7.500 km / 4.050 sømil = 810 timer = 34 dage på vandet ialt
Panama til Galapagos
1680 km / 907 sømil
ca. 7 dage
Galapagos til Tuamotu øerne
5833 / 3.150 sømil
ca. 27 dage
Skibets fart -Vi regner med 5 knob
eller det der svarer til 222 km / 120 sømil pr. døgn.
Dette togt er noget udover det sædvanlige – derfor koster det også lidt eksta. Der vil være ekstra udgifter bl.a. i forbindelse med indsejling til Galapagos samt ophold på Galapagos der deles ligeligt mellem besætningen– det er nemlig så specielt og naturfredet et sted, at det kræver en guide til de fleste fastlandsture.
Tag med os på en vidunderlig rejse rundt på Marquesasøerne, hvor det mystiske Stillehav omfavner dig med sine hemmeligheder. Drøm dig væk til fjerne horisonter, hvor azurblåt vand møder maleriske kyster og eksotiske øer.
Oplev brisen i håret, lyden af bølgeskvulp og fornem duften af øernes frodige regnskove, farverige blomster
og imponerende palmetræer.
.
Find din indre eventyrer og nysgerrige sjæl frem, for en uforglemmelig rejse venter på os.
ØHOP PÅ MARQUESAS, 28 dage
Påmønstring: Oktober 2024
Tahiti, Fransk Polynesien
Afmønstring: Oktober 2024
Marqueses Øerne
0 ledige pladser - OPTAGET
Marquesasøerne byder på et paradis af naturskønhed, kulturel rigdom og en verden af enestående landskaber og fascinerende historie. Fra de majestætiske bjergtinder, der rager mod himlen, til de frodige dale fyldt med utrolig flora og fauna, er Marquesasøerne en destination, der indfanger hjertet og sindet.
Vi skal udforske nogle af øernes charme, opleve den enestående kulturarv, der har udviklet sig gennem århundreder og udforske den vilde natur. Marquesasøerne er alt, hvad du kunne ønske dig, og mere til. Sammen vil vi besøge nogle af de utrolige øer og opdage, hvorfor Marquesasøerne er en sand skat
i det storslåede Stillehav. bl.a også pga. det polynesiske køkken.
Dette togt kender vi ikke antal sømil på da vi bare skal øhoppe, snorkle, vandre, hygge og gøre lige præcis det vi har lyst til.
Marquesasøerne består af
Nuku Hiva, Hiva Oa, Ua Huka, Ua Pou, Fatu Hiva, Tahuata, Eiao, Hatutu, Motu Iti, Motu One og Tahuata