Hvem er vi - og hvorfor denne langtur? 



"At rejse, er at leve" sagde H.C. Andersen, og netop det motto har vi forsøgt at leve efter i rigtig mange år. 
Vi elsker at rejse, at opleve, at udforske verden, livet, os selv og at skabe minder sammen. Derfor har vi valgt at tage på denne langtur. 

I vores 19 år sammen har vi altid prioriteret at rejse, gerne 3-4 gange om året og sammen med vores børn.
Vi elsker sol og varme, men vi elsker virkelig også at tage på skiferier, hvor vi oplever naturen på tæt hold.
Det vigtigste for os har altid været, at skabe minder sammen som familie.

Joachim har altid drømt om en sejlbåd og om at slippe taget på hverdagsræset for en stund.
Så i 2018 spurtge han mig,  om vi ikke bare skulle sige vores job op, og sejle ud i verden med bare tærer og ingen planer i kalenderen.

Vores drøm har været, at vi først skulle på langturssejllads når vi blev pensioneret, men ingen kender dagen i morgen!
Så jeg brugte godt 1 år på at tænke tanken helt til ende, inden jeg i 2019 sagde "Vi gør det!".
Vi satte derfor vores 35 fods motorbåd og dejlige sommerhus til salg, og i juni 2020 var hun der. Vores Dufour 455 Grand Large. 

Vi stævnede ud den 14. maj 2023 - OG VI GLÆDER OS HELT VILDT TIL ALLE OPLEVELSERNE

Joachim, 51


Hej! Jeg hedder Joachim og er skipper om bord. Jeg har altid været facineret af vandet og bruger gerne al min tid der. Jeg er uddannet PADI-dykker, har Yachtskipper 3, er IPP3 kajak instruktør og elsker at stå på vandski og wakebord.
Jeg har de sidste 30 år været byggeleder/tømrer og har hænderne rigtig godt skruet på, så jeg kan lave det meste selv når og hvis noget skal repareres på båden.

Ud over at være skipper har jeg også ansvaret for sikkerhed, vedligeholdelse, ruteplanlægningen samt tilberedelsen af sundowners.

Henriette, 50


Hej! Jeg hedder Henriette, er skipperinde og det vil være mig du "møder" når du skriver til os på både mail, Instagram og Facebook.
Min rolle ombord er at have ansvaret for alt det praktiske, tjekke vejret
og være rammeskaber for en god og sjov hverdag. Jeg har overblikket over de daglige gøremål samtidig med at kokkerere i kabyssen. Derudover vil det være mig der ved hvor alle tingene skal være og ikke være.
Jeg har arbejdet med planlægning og koordinering i uddannelsesverdenen i 30 år og har en del ledererfaring.



Vi har begge taget duelighedsbevis og har et stort fokus på sikkerhed ombord, hvorfor vi har taget kurserne Off-Shore søsikkerhedskursus, Udvidet sundhedskursus, meteorologikursus, tidevandskursus, VHF/SRC-kursus samt MOB-kursus.


Vi er medlemmer af Foreningen til Langturssejlernes Fremme (FTLF) og følger deres retningslinier for gaster. Vi opfordrer alle til at melde sig ind, købe og læse foreningens Gastehåndbog. Den videregiver mange gode tanker om langturssejlads, og det at være tæt sammen på en båd.


Links

Foreningen Til Langutursejladsens Fremme          
Danish Ocean Cruising Association


Følg os på